Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3712 har stemt.

Kompakt liggeunderlag og pude


Kategori: Blandede

Klymit laver blandt andet oppustelige liggeunderlag og puder, og vi skal her se på et sæt i deres topkategori.




Hvis man har overnattet i naturen, så ved man også at et god liggeunderlag kan gøre hele forskellen på om man vågner udhvilet, eller med ondt forskellige steder i ryg og nakke. De gængse liggeunderlag som jeg har brugt, har alle været lavet af kraftigt og robust skumgummi. De har den fordel at de isolerer godt mod den kolde jord, og de kan tåle hårdhændet behandling. Bagsiden er at de kraftige underlag fylder VIRKELIG meget, og skal spændes uden på rygsækken. De er heller ikke særligt tykke, så ujævnheder under teltet kan godt mærkes når man ligger sig. Et alternativ kan være en luftmadras der har mere tykkelse, men de traditionelle luftmadrasser er både meget tunge, og ikke særligt komfortable. Man føler ofte at man ligger oven på en ballon. Her kommer Klymit så ind i billedet. De har lavet en produktserie af liggeunderlag der i princippet er baseret på en luftmadras, men de har gjort mange ting der gør at man slipper for ulemperne ved luftmadrasser, og resultatet er et let oppusteligt isoleret liggeunderlag med en tykkelse på ca 6,5 cm der hedder Insulated Static V.



Insulated Static V er, som navnet antyder, isoleret indvendigt og kan altså bruges i alle fire sæsoner. Når man skal transportere det er det virkelig kompakt, det fylder ikke meget mere end den klassiske 1 liter Nalgene flaske.



Når man pakker det ud, så har man et underlag i størrelsen 183 cm x 58 cm. Man puster det ret let op med 10-12 åndedrag. Men låser ventilen op ved at dreje den, og trække den ud. Når man holder pause mellem indblæsningerne, så trykker man hurtigt ventilen sammen så den holder på luften og endelig låser man den ved at dreje den når man er færdig. Skulle uheldet være ude, så er der også et lille lappesæt med i pakposen, så turen er ikke ødelagt hvis man skulle få lavet hul i underlaget.



Når man får det pustet op, så ser man at det er opbygget med ribber som reducerer bevægelsen i underlaget, så man ikke får den klassiske luftmadrasfornemmelse. Fordybningerne i underlaget er også med til at fange noget af soveposens isolering så den ikke bliver trykket sammen, men er mere effektiv.





Oversiden er i en rød farve, mens undersiden er mørkegrå.



Når Insulated Stativ V er pustet op til den ønskede hårdhed, så er det et rigtig komfortabelt underlag at sove på! Ribberne støtter og løfter en op fra jorden, selv når man sover på siden. Det er selvfølgelig stadig en luftmadras, så man rammer jorden når man placerer sig på den, men når man først ligger der med hele kroppen så oplevede jeg ikke at ramme jorden på noget tidspunkt. Og med en vægt på kun 675 gram, så er det kun omkring 100 gram tungere end det skumunderlag jeg plejer at bruge, men langt mere komfortabelt!

Skal man sove rigtigt godt, så skal man have en pude. På mange ture har jeg fyldt min jakke i soveposehylstret, og brugt det som pude. Men det er bare ikke en særlig god erstatning for en rigtig pude. Klymit laver også oppustelige puder, og jeg var så heldig at prøve deres største model, Pillow X Large.



Den vejer kun omkring 100 gram, og fylder så lidt at man kan have den i lommen.



Ventilen er en standard drejeventil der skrues den ene vej for at åbne og den anden vej når man har pustet den op til ønsket hårdhed.



Når den er pustet op, så ser man at der er en sammensvejsning i midten der giver puden en behagelig form til hovedet. Formen er også med til at puden ikke glider væk fra en i løbet af natten.



Når man ligger direkte på puden så kan den godt blive lidt varm, men når man placere den under hætten i soveposen er den meget behagelig at sove med.

Et sæt med Insulated Static V, og Pillow X large giver dig en behagelig søvn på turen, og det vejer under under 800 gram i alt.



Static Insulated V er set til ca 1.000 kroner, og Pillow X Large til ca. 350 kroner.

Den danske importør www.thegoodkarmacompany.dk kan oplyse nærmeste forhandler


Søndag d. 4 marts 2018 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: