Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3831 har stemt.

Kvalitets plastik til 3D printeren


Kategori: Gadgets

Rigid Ink laver plast til 3D printere. Vi har kigget på deres anmelderroste PLA filament.




Vi har tidligere set på plastik til 3D printere her på Bossman.dk. Denne gang skal vi se på en helt enkelt og ren plast-type som er den mest brugte indenfor 3D print. Det er en plastik der hedder PLA, og som bliver lavet af plantestivelse. Der er uanede mængder fabrikanter af PLA filament til 3D printere. Vi skal her se nærmere på PLA fra Rigid Ink . Rigid Ink er et engelsk firma som siger at de laver en meget ren PLA, som kan printes ved lavere temperaturer end andre produkter på markedet. Vi modtog to små ruller filament til en test.
Rullerne ankom godt indpakket i en papkasse, og selve spolen er vakuumpakket så filamentet ikke opsuger fugt fra luften.



Farverne vi modtog var en flot lys grøn og en orange.





Jeg har testet filamentet på en Felix Tec4 3D printer. Som den første test valgte jeg at printe en flot skildpadde model fra Thingiverse.com Kroppen printede jeg i noget sort plast jeg havde liggende, og så lavede jeg de farvestrålende skjold med Rigid Ink filamentet. Jeg valgte at printe med 0,1 mm tykke lag, så i meget høj kvalitet.



Begge farver er rigtigt flotte, og jeg kunne printe med en temperatur på kun 175 grader, hvor andre filamenter jeg har brugt kræver mindst 190 for at lave en nogenlunde flot resultat.

Når man går helt tæt på, så kan man lige se de tynde lag som printet er bygget op af. Det er nærmest ikke til at se med det blotte øje. Lagene lægger rigtigt flot, og jeg er meget imponeret over hvor let det var at printe med så tynde lag.





Det næste jeg printede var to identiske dele, som til sammen danner en kube. Igen fandt jeg modellen på Thingiverse.com . Her valgte jeg en mere normal lagtykkelse på 0,2 mm. Og også her printede Rigid Ink rigtig flot. Den lavere temperatur betyder at det er hurtigere at køle plastikken af under printprocessen, og det betyder at det er nemmere at printe detaljer samt dele af modellen der kurver ud af.





De to parter printede fint, der var ingen fejl under udprintningen. Overfladerne er flotte, og overhæng klarede den også fint.
Og når man så får drejet de to parter sammen, så har man en kube. Sjovt print, og flot i orange og grøn.



Rigid Ink kan købes hos www.Rigid.ink


Lørdag d. 21 april 2018 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: