Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3815 har stemt.

Præcis måling med laser!


Kategori: Mellem mænd

En laserafstandsmåler gør det let og hurtigt at måle op til gør-det-selv projekterne.




En laserafstandsmåler virker ved at sende en kort laser-impuls afsted, og så måle tiden til den bliver reflekteret tilbage fra et objekt. Hastigheden er lysets hastighed, og når man så kender tiden, så kan man man regne afstanden ud. Det lyder simpelt, men det kræver høj præcision når lyset tilbagelægger 1 meter på kun 3,3 nanosekunder!

Makita LD080P er en professionel afstandsmåler, der kan måle helt op til 80 meter, med en præcision på +/- 1,5 mm.



LD080P bliver leveret med et transport etui, brugsvejledning og to AAA batterier



LD080P er holdt i de klassiske Maktia blå og sorte farver. På fronten sidder et stort, oplyst, display og under det en stribe knapper.



I forenden sidder selve lasersender og -modtager delen.



Når man tænder den så sender den en rød laserstråle ud så man kan se præcist hvor man måler henne. Det er dog svært at se den røde plet på lange afstande i dagslys, så her må man sigte så godt man kan.

LD080P har en masse indbyggede matematiske funktioner. Dem vælger man mellem på midterste knap til venstre. Her vælger man mellem at måle afstand, areal, rumfang og forskellige trekantsberegninger så man kan få sit mål under langt de fleste forhold.



Nederst til højre er der en knap der vælger mellem der skal måles fra bagenden af LD080P (som nok er det mest brugte) eller forenden, eller fra det den stativ-skrue der sidder på undersiden.



De andre knapper er til at lave en forsinket måling, hvis man nu ikke har mulighed for at trykke på knappen fordi man skal måle noget i en besværlig stilling, der er knapper til at lægge målinger til, og trække dem fra, og så er der en hukommelsesknap til at gemme målinger til senere.

Skal man måle fra en kant, f.eks. fra kanten af en bordplade, så er der en vinkel man kan folde ned og bruge så man er sikker på at bagenden af LD080P flugter præcist med pladen.



Jeg har brugt LD080P til at lave opmålinger til en faskine i min have. Det er rigtigt lækkert med en lasermåler når man skal måle lange afstande uden en medhjælper. Alternativet er et målebånd eller tommestok, men med Makita LD080P gik det virkeligt hurtigt og nemt. Jeg lavede de samme målinger mange gange i træk, og selv på lange afstande varierede de forskellige målinger meget lidt. Alt i alt så virker Makita LD080P til at være et virkeligt solidt, brugbart og præcist produkt.

Se mere om LD080P og alle de andre lækre produkter på www.makita.dk


Torsdag d. 17 maj 2018 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: