Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3822 har stemt.

Farverige 3D-print


Kategori: Gadgets

Med farveskiftende plastik filament kan man printe flotte figurer på simple 3D-printere




3D-print er efterhånden ved at være forholdsvist nemt at komme i gang med, både rent praktisk og økonomisk. De virker ved at smelte en plastik-tråd kaldet filament, og så placerer den smeltede plastik meget præcist i mange tynde lag som efterhånden bliver til det ønskede objekt. Men langt de fleste printere kan kun printe med plastik fra en rulle af gangen så man er låst til den farve plastikken har.
Men så opdagede jeg at der er fabrikanter der laver ruller hvor plastikken skifter farver undervejs! Jeg tog kontakt til en fabrikant, Unicofil som laver mange forskellige ruller med hele regnbuer af farver, og modtog nogle prøver. Dem vil jeg beskrive her.

Deres Rainbow filament har et helt farvespekter, som fylder 135 gram af rullen.



Det vil sige at printer man et objekt der vejer 135 gram, får man alle farverne med. Er det mindre, så får man kun nogle få farveovergange.



Det var nemt at printe med, og jeg har selvfølgelig printet den klassiske "tortur-test", nemlig Benchy båden.



Som man kan se er der kun pink da den er så lille at der ikke kan være et helt farveskift på den. Derfor printede jeg en større figur af en ugle for at vise flere farveskift, og det print blev også virkelig vellykket!




Det næste filament er også et regnbue filament, men her er det pastelfarver. Det hedder Silky Rainbow Pastel og det har en særlig formulering så det færdige print får en mere mat og eksklusiv overflade.





En fuld farveskala vejer her kun 50 gram, så det er muligt at få lidt farveskift på selv mindre print, som f.eks. Benchy.



For at få lidt flere farver på et print, så printede jeg et kunstnerisk æg, og her ser vi både den flotte matte overflade og de fine pastelfarver.



Silky Rainbow pastel var det filament der overraskede mig mest, det var nemt at printe med, og printene fik en fantastisk overflade og fine farver.

Det næste filament er semi-transperant og i farverne blå-violet.



Det er altså et to-farvet filament hvor et farveskift vejer 50 gram så det er muligt at se lidt farveskift på små print, og selvfølgelig også på den kendte Benchy.



Dette filament opdagede jeg havde en tendens til at stoppe dysen i min printer hvis jeg printede meget langsomt, men når jeg holdt en konstant hastighed så printede det ganske fint. For at vise farverne i det sem-transperante filament frem, så printede jeg en stor vase hvor der ville komme flere farveskift i. Det blev et rigtig flot print!



Det sidste filament jeg prøvede var tre-farvet, gul-grøn-blå.



Her kan vi se på Benchy at der ikke var meget farveskift at se, men at printet ellers var ganske udmærket.



Denne rulle havde lidt samme tendens til at stoppe dysen i printeren når man printede langsomt. Det kan man desværre lige ane i toppen af det ellers ret så flotte print af et grafisk æg.



Filamentet fra Unicofil.com lavede nogle rigtige flotte print. Blot skulle jeg, på lige præcis min printer, huske at holde en god fart med to af dem, for at undgå at det filamentet satte sig i dysen. Det kan naturligvis let være min printeropsætning den er gal med, men det var dog ikke noget jeg har oplevet med andre typer plast i min printer. Og da problemet var mest udpræget med den ene rulle, så kan årsagerne være mange. Alt i alt, så var jeg meget tilfreds med resultaterne, det var sjovt at få lidt kulør på sine print.

Se mere spændende filament på Unicofil.com


Torsdag d. 19 juli 2018 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: