Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3889 har stemt.

Leatherman Free P4, et lækkert multi-tool!


Kategori: Mellem mænd

Leatherman har lavet multi-tools i over 37 år, og her skal vi se nærmere på deres nyeste multi-tool, med en revolutionerede funktion.




Leatherman multi-tools, de er nærmeste standarden som andre fabrikanter sigter efter. Et af deres nyeste skud på stammen hedder Free P4. Free er betegnelsen for en ny konstruktion hvor det en magnetlås der holder værktøjet lukket sammen, og ikke friktion som det har været på de tidligere modeller. Det betyder at man slipper for at knække negle på at folde værktøjerne ud, faktisk kan man med lidt øvelse få alle værktøjer frem ved kun at bruge een hånd, selv den solide tang!



Det bliver leveret med et solidt nylon etui man have i bæltet.



Det der har kendetegnet Leatherman tools er deres indbyggede tang, og på grund af magnetlåsen kan den faktisk lukkes op med et kraftig vip med håndleddet. Tangen har kæber med flere funktioner, og så har den udskiftelige, meget skarpe, blade i bidtangsdelen.



Udover tangen så er der to knivblade som nok er de værktøjer man får mest brug for. Der er en glat og uhyggelig skarp kniv, med hulslibning. Ud af kassen var den skarp nok til let at skrabe hår af min arm!



Det andet blad har bølgeskær og er både solidt og skarpt.



Der er også en lille sav i Free P4. Den kan nok ikke bruges til at save brænde med, men jeg har haft et ældre Leatherman Wave værktøj med på vandretur i Lapland, og her fik jeg da brug for saven da jeg fandt et større rensdyr gevir som jeg ville have et mindre stykke med hjem af. Det klarede saven let.



Der er selvfølgelig en fjederbelastet saks i Free P4 som er helt perfekt til at åbne turmad, klippe løse tråde, eller f.eks. tilpasse en forbinding med.



Udover de større værktøjer, så er der også en hel stribe mindre. De er alle gennemtænkte, og de fleste har mere end en funktion. Det er bl.a. skruetrækkere, dåseåbner, fil, oplukker og mere.



I forhold til den ældre Leatherman Wave jeg har brugt flittigt, så var det en dejlig overraskelse at alle værktøjer (undtagen tangen selvfølgelig) åbner fra ydersiden. Og de kan foldes ud med en hånd. Der er selvfølgelig stadig en sikkerhedslås der holder dem foldet ud når man bruger dem, så man ikke risikere at de pludselig folder sammen om fingrene. Man skal derfor trykke en lille knap ned før man kan folde det sammen igen.
Konstruktionen virker meget solid, og jeg er stor fan af den lette åbning! Der er nok modstand til at den ikke åbner af sig selv, men når man skal bruge et værktøj er det let at komme til det. Har du et ældre multi-tool, så er Free en glimrende opgradering.

Se mere om Leatherman Free P4 og de andre nye produkter i Free serien på Leatherman.dk


Lørdag d. 23 maj 2020 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: