Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3918 har stemt.

Den miljørigtige rygsæk


Kategori: Kultur og sport

Osprey Archeon 70 er en stor rygsæk, lavet i genbrugsmaterialer.




Archeon 70 fra Osprey er en stor vandrerygsæk lavet i solide og miljøvenlige materialer. Den store rygsæk på 70 liter er lavet i 100% genbrugsmaterialer.



Den er lavet solidt, med metalspænder de steder hvor det giver mening, og kraftige plastikspænder hvor der er behov for friktion for at holde stropperne stramme.



Materialet er kraftigt, og det betyder dog også at den vejer ca 2,8 kilo tom, men den kan tilgengæld nemt laste 20 kg, og stadig sidde behageligt på ryggen. Bæresystemet er justerbart så det kan tilpasses ryggens længde. Det er et system der holder rygsækken tæt til kroppen for bedre balance, men der er dog luftkanaler i rygstykket der sørger for ventilation. Men når jeg går med den, med 20 kg i, så sveder jeg altså på ryggen, det er der nok ikke noget bæresystem der kan lave om på.



Den er behandlet med en miljøvenlig vandafvisende imprægnering, og skulle det regne for alvor, så er der indbygget regnslag der kan holde rygsækken og indholdet tørt.





Den har alt hvad en stor vandrerygsæk skal have, masser af løkker til at spænde grej fast uden på rygsækken, praktiske lommer i hoftebæltet og på siden, og stropper til at holde et liggeunderlag fast under rygsækken. Og selvfølgelig et stort rum i det flydende låg.









Som en ekstra sikkerhedsfeature så er spændet til bryststroppen også en fløjte så man kan få sine rejsekammeraters opmærksomhed hvis man skulle være faldet.



Nederst har den et rum til soveposen. Skillevæggen mellem soveposerummet og resten af rygsækken kan naturligvis fjernes, så man får et stort rum hvis man har behov for det.



Archeon 70 ligner en traditionel rygsæk med topåbning, men den har en spændende feature der går det lettere at finde tingene i rygsækken. Man kan nemlig lyne hele fronten op, og komme til at alt indholdet!



Åbner man stroppen er det muligt at brede hele rygsækken ud og få et godt overblik over indholdet uden at stå på hovedet i den med en lygte (som jeg selv har gjort adskillige gange i andre rygsække jeg har brugt).





Når den er lynet op, så får man også adgang til to store lynlåslommer til småting man gerne vil opbevare sikkert, f.eks. rejsepapirer, pas, landkort eller andet.



Jeg har gået med den, fyldt med 20 kg grej, og det klarede den fint. Materialerne er kraftige og virker til at kunne holde i rigtigt mange år!

Se mere om Archeon 70 hos Osprey , der har et stort udvalg af rygsække til alle aktiviteter.


Torsdag d. 20 august 2020 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: