En fyr kommer ind på en bar. Han ser en dejlig kvinde stå ved baren. Men det tager ham en hel time, inden han samler mod til at gå over til hende og spørge med selvudslettende stemme:
"Øh... Du har vel ikke lyst til at sludre lidt?"
Efter et øjebliks stilhed skriger hun:
"NEEEEJ, jeg vil IKKE bolle med dig!"
Alle i baren stirrer nu på dem, og fyren smyger sig totalt rød i hovedet langs væggen tilbage til sin plads.
Efter et par minutter går kvinden over til ham og undskylder. Hun smiler og siger:
"Ser du, jeg studerer psykologi, og er ved at indsamle stof til mit speciale, som handler om, hvordan folk takler pinlige situationer."
Pludselig ser han overrasket ud, og råber så alt hvad han kan:
"2.000 kr.! Du må jo være sindssyg!"