Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3660 har stemt.

2 i 1 fra DeWalt


Kategori: Mellem mænd

Med DeWalt D26204K får man både en præcis fastjusteret fræser, og en god overfræser i en kraftfuld 900 watt maskine!




En overfræser er et stykke værktøj der drejer et fræsejern hurtigt rundt, og dermed kan fræse riller eller profiler i træ og andre bløde materialer. En overfræser er ophængt robust med en fjederbelastet sål, så man kan dykke ned i materialet man skal fræse (hvis man har de rigtige fræsejern). Ophænget kan godt ende med at være tungt og lidt uhandy hvis man skal lave fine afrundinger på kanter og lignende. DeWalt har løst det problem, ved simpelthen at have to ophæng, og en løs motorenhed! Skal man lave dykfræsninger, bruger man overfræser ophænget med fjedrene, skal man lave præcise afrundinger på en plade, så kan man bruge det faste ophæng, der er lettere at manøvrere rundt, og som holder den præcise dybde indstilling af sig selv.



Motoren har justerbart omdrejningstal, så man kan indstille den til materialet, og ikke mindst til den type fræsejern man bruger. Den har blød opstart, så den ikke flytter sig når man starter den, og så har den elektronisk styring, så den holder hastigheden, selv under belastning. Den har forøvrigt også to lysdioder der oplyser fræsesporet, ganske smart!



Den bliver (som alt andet DeWalt) leveret i en solid kuffert. Kufferten indeholder, udover motorenheden, de to ophæng med tilhørende støvsuger tilslutninger, og parallel-anslag, samt en skruenøgle man bruger til at montere fræsejern i maskinen.







Når man har monteret motoren i overfræser ophænget, har man en overfræser, der er lækker at betjene, og som har en masse lækre features.



Der sidder en låsearm ved det ene håndtag, man lige skal trykke blidt ned for at dykke fræseren ned, og slipper man armen mens fræseren er dykket ned, så holder den dybden uden at man skal bruge kræfter på det selv.



Der sidder et dybdeanslag på siden, så man kan indstille præcist hvor dybt der skal fræses.



Det som dybdeanslaget rammer på fræsefoden, hedder et revolveranslag. Det er en lille "karrusel" med 5 forskellige højder, så man kan lave dybe fræsninger af flere omgange, for ikke at overbelaste maskinen, eller brænde træet. Man indstiller simpelthen den ønskede dybde, efter man har drejet "karrusellen" så dybdeanslaget rammer den laveste højde på revolveranslaget. Så inden man går i gang, så drejer man revolveranslaget så maskinen ikke går helt ned den ønskede dybde, og fræser en gang. Så drejer man revolveranslaget så den går lidt dybere, og fræser igen i samme spor, og sådan fortsætter man til man er nede i den ønskede dybde, og så har man lavet en dyb fræsning uden at ødelægge hverken maskine eller materialet man fræser i.



Når man fræser, giver det en MASSE støv og spåner! Så hvis man vil komme lidt lettere over oprydningen, kan man tilslutte sin værkstedsstøvsuger til fræseren, ved hjælp af en klar plastik krave man skruer på fræseren. (jeg kan anbefale denne støvsuger)



Skal man fræse en rille parallelt med kanten af en plade (f.eks. saft-rillerne i et skærebræt) så kan man montere et parallelanslag på fræseren, så man nemt kan følge en kant



Når man skal skifte fræsejern, så skal man selvfølgelig huske at trække stikket ud, og derefter trykker en gul knap ind, som låser akslen, og så bruger man den medfølgende nøgle til at løsne kraven der holder fræsejernet.
Smart detalje, da jeg har prøvet andre maskiner hvor man skal bakse med to skruenøgler...



Hvis man skal lave lækre afrundede kanter på en større plade, så er det noget nemmere når man monterer motoren i det faste ophæng. Her er der ingen fjedre, ingen håndtag, til gengæld er ophænget lettere, og nemmere manøvrere med.



Man indstiller fræsedybden ved at dreje på den sorte krave, og så låse motoren fast med det sorte spænde. Så holder den dybden uden at man skal gøre yderligere.



Det faste ophæng er helt klart nemmest at bruge til at fræse langs kanter, f.eks. afrunde skarpe hjørner på et hjemmelavet møbel eller skærebræt.
Skal man fræse en rille et stykke inde på en plade, er der selvfølgelig også mulighed for at montere et parallelanslag på det faste ophæng



Og igen så kan man tilslutte en støvsuger ved hjælp af en klar plastikkrave man skruer fast på ophænget.




Men, en fræser er kun så god som de fræsejern man bruger, så her er det en god idé at købe kvalitet! Jeg prøvede fræseren sammen med DeWalts 22 styks sortiment, og det er nogle super jern! Skarpe som kokkeknive, så de glider lige igennem træet og laver en super lækker fræsning!



Her kan man se de forskellige jern. Dem med kuglelejer for enden er beregnet til kantfræsning, mens de andre er beregnet til at dykke ned i materialet.




Jeg syntes at fræseren er nem at betjene, og føles rigtig robust. Jeg har prøvet den i fyrtræslægter, og MDF plade, og den laver fine fræsninger. Den er nem at dykke ned i træet, og det faste ophæng er utroligt nemt at håndtere. Alt i alt en super fræser, og nogle rigtigt gode fræsejern!
Og til en markedspris på omkring 2-2500 kr (+ moms) for en fræser med to ophæng er ganske rimeligt, man får virkeligt noget for pengene.






For mere info om D26204K se www.dewalt.dk


Søndag d. 1 maj 2011 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: