Han har vundet næsten alt der er at vinde indenfor fodboldens verden, og selvom han i sidste uge - sammen med Real Madrid - blev slået ud af kampen om Champions League-trofæet, så vil mange nok stadigvæk mene, at José Mourinho er verdens bedste træner.
Udover at være excentrisk og unik i sit arbejde er han en meget privat mand som få kender indgående, men i videoen nedenfor kommer vi lil tættere på The Special One.
I videoen fortæller Mourinho om hans evige søgen efter succes og sejr, forskellen mellem vindere og tabere og så kommer han ind på essensen i fodbold og sport generelt - vindergenet, som er så grundlæggende for hans person, en kvalitet som han ikke betegner som arrogance, men som han mener, er essentielt i alle former for sport.
Man skal blive det bedste man kan blive indenfor sit felt, og når man giver sig 100 % kan man samtidig også kræve 100 % af de folk man har omkring sig. Den evige søgen efter mere er ambitionen i hans arbejde - det har gjort ham til verdens måske bedste træner, spørgsmålet er hvor langt det i sidste ende kan tage ham.