Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3690 har stemt.

Tag din telefon med på eventyr


Kategori: Gadgets

Din mobil kan overleve det meste i et Pelicase




Der er bare nogle gange at det er smart at have en mobil med sig, men omstændighederne kan gøre det vanskeligt. F.eks. på kanoturen, vandreturen, på mountainbiketuren eller andre ting hvor der er stor risiko for at mobilen kan komme i kontakt med vand, støv eller bliver tabt på hårdt underlag. Hvis man virkelig vil passe på sin mobil under transporten, så skal man kigge nærmere på et pelicase. Pelicase laver æsker, kasser, kufferter der holder vand og støv ude, og kan tåle meget hård behandling! Jeg har kigget nærmere på to af deres mindste modeller. Den første hedder Pelicase i1015 . Det er en vandtæt, støvtæt og stødsikker kasse designet specielt til at passe til en iPhone (andre mobiler i samme størrelse kan naturligvis også være i kassen)





Som det ses, så er kassen foret med gummi og skum, så den holder telefonen fast, samtidigt med at slag mod kassen ikke bliver overført til mobilen. Der sidder et kort kabel til hovedtelefonstikket på mobilen, som bliver ført vandtæt ud gennem kassen. Det betyder at man kan bruge mobilen med et headset mens den er beskyttet i kassen. Dog er en iPhone5 for lang til at man kan have stikket i telefonen mens den er i kassen, en iPhone4 eller andre mobiler i den størrelse kan sagtens have stikket siddende i.



Selvom man ikke kan bruge headset ledningen til en iPhone5, så passer kassen rigtig godt til den. Så man kan nyde beskyttelsen selvom man dog ikke kan bruge et headset imens.





Den anden kasse jeg har kigget på er en lille kasse til mere generelt brug. Den hedder Pelicase 1020 i størrelsen 135x90x43 mm. Den er perfekt til det lille digital kamera, et USB batteri til at oplade telefonen med, eller andre ting der skal holdes tørre og beskyttede under transporten.





Kassen har en gummiforing indvendigt der beskytter indholdet mod slag, og som samtidigt virker som en pakning mod låget så vandet bliver holdt ude.

Fælles for de to kasser er de solide hængsler der lukker med et betryggende klik, og den indbyggede trykudligningsventil der sikrer at kassen kan komme af med den smule overtryk der kan komme både når man lukker den, og hvis den bliver varmet op af solen. Det betyder at låget ikke kan komme til at vride sig pga trykket, og den holder derfor en tæt forsegling når den er lukket.



De to kasser er rigtigt solide, og god kvalitet hele vejen igennem. Generelt har Pelicases et rigtigt godt ry for robusthed og tæthed. Med det vigtige elektronik pakket ned i Pelicases, ville jeg ikke være bange for hverken at smide det ned i vandrerygsækken, eller i kajakken!

Se mere om de to Pelicases og resten af sortimentet hos Customcases.dk


Tirsdag d. 8 april 2014 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: