Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3683 har stemt.

Regnbukser der ikke fylder alverden


Kategori: Krop og velvære

Haglöfs LIM III Pant er en ultralet, dog overraskende solid, skalbuks til når vejret viser sig fra sin værste side.




Haglöfs LIM (Less Is More) koncept er der vist efterhånden ingen tvivl om er en success. Vi har tidligere skrevet om en LIM jakke og her skal vi se nærmere på et par bukser der er en model der har været i Haglöfs sortiment i et stykke tid, den nyeste version hedder LIM III Pant.



LIM III Pant vejer virkelig ikke meget (kun 225 gram for en størrelse large), men trods den lave vægt, så er den vind og vandtæt, og temmelig solid!

Den er lavet af et GoreTex materiale der hedder PacLite. Det har intet inderfoer, men den er også beregnet til at have på udover lange bukser, så det gør ikke noget. Tværtimod så gør det at vægten bliver holdt nede, og som navnet PacLite antyder, så kan den også pakkes ned til næsten ingenting.



LIM III bukserne har en supersmart detalje, de har nemlig en (vandtæt) dobbelt lynlås på hvert ben, fra hoften og ned til foden.





Det betyder at det er enormt nemt at få bukserne på, uden at skulle tage fodtøjet af. Og lynlåsen kan også bruges til udluftning hvis man holder pause et sted hvor der er læ for vejret, eller hvis man skal have adgang til lommerne i bukserne man har på under skalbuksen. Dog har jeg ikke oplevet at de har været for varme, åndbarheden er rigtig god, og vandtætheden ligeså.





Ved hver fod sidder der en elastik snøre, så man kan stramme bukserne ind omkring støvlerne, eller anklen for at holde vind og vejr helt ude. Rigtig lækker detalje.



Jeg er lige kommet tilbage fra en 14 dages fjeldvandretur i nordsverige. Der var der et par dage med dårligt vejr, og LIM III bukserne løste opgaven PERFEKT! Selv efter at have vandret gennem beplantning, og klatret over stenskred, så var LIM III bukserne som nye efter en tur i vaskemaskinen! Meget imponerende materiale de er lavet af! Jeg havde forøvrigt også Astral II jakken på, som ligeledes klarede strabadserne helt perfekt.



For mere information om LIM III Pant, og Haglöfs andre lækre produkter, se www.haglofs.dk


Onsdag d. 10 september 2014 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: