Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3690 har stemt.

Ultra kompakt gaskøkken


Kategori: Gadgets

Optimus Electra FE er et ultrakompakt gaskøkken, lige til at smide i rygsækken




Når man er på tur, enten en kort tur eller i mange dage, så er det rart at kunne koge vand til kaffe, te eller madlavning. Jeg har kigget nærmere på en nyhed fra Optimus, nemlig deres Electra FE gaskøkken. Det er et meget kompakt køkken, der inkl. gas vejer omkring 800 gram, så det er nemt at have med i rygsækken.



Når man pakker køkkenet ud, så ser man at der er en gryde på 800 ml, et lille låg der også kan bruges som meget lille stegepande, en gasbrænder, en vindskærm, en 230 gram gasdåse og en piezo-elektrisk tænder. Det hele kan være inden i gryden, med låget på. Både gryde og låg har folde håndtag med gummibelægning.



Brænderen er effektiv, og kan levere hvad der svarer til 3000 watt effekt. Støttefødderne kan foldes ind når den skal pakkes væk, så den ikke fylder meget.



Man skruer brænderen direkte på 230 grams gasdåsen (der dog ikke følger med i sættet, men skal købes ved siden af) og folderne støtterne ud.



Derefter klikker man vindskærmen fast på gasdåsen, og stiller gryden på brænderen. Så skruer man lidt op for gassen, og tænder med Piezo-tænderen og så er man i gang. Tænderen virker efter samme princip som en lighter, der springer en gnist når man trykker en knap ned. Den bruger ikke batterier, og er effektiv til at tænde gassen. Gryden har en særlig varmeleder i bunden, så den effektivt suger varmen ud af gasflammen.



I gryden er der præget mængdemål, og det er heldigvis præget så det kan læses på indersiden af gryden, hvor det giver mest mening.



Jeg har taget tid på hvor længe Optimus Electra FE er om at koge vand. Det er nok det som man vil bruge den til i 90% af tilfældene. Det tog 1 minut og 56 sekunder for at bringe en halv liter koldt vand i kog. Det faktisk ret imponerende! Så er kaffen hurtig klar, eller den frysetørrede mad tilberedt.



Når man er færdig med at bruge Optimus Electra FE, og det er kølet ned, så er det bare at pakke det sammen, og komme det i den medfølgende netpose, og så ned i rygsækken igen.



Den eneste bagdel jeg har opdaget ved det meget kompakte køkken, er at det kræver et forholdsvis stabilt og plant underlag, da tyngdepunktet ligger lidt højt når man har fyldt gryden. Men udover det, så er jeg meget tilfreds med Optimus Electra FE.

For mere information om Optimus Electra FE, se www.optimusstoves.com



Onsdag d. 29 oktober 2014 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: