Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3690 har stemt.

Lækker musik fra mobilen


Kategori: Gadgets

For en lille investering kan du forbedre mobilens lydkvalitet dramatisk




Lad os bare slå fast med det samme, at de hovedtelefoner der følger med 90% af mobiltelefoner ikke lyder fantastisk. Hvis man bruger sin mobil til at lytte til musik, så skylder man sig selv at opgradere til nogle fornuftige hovedtelefoner. Headaudio.dk har et kæmpe udvalg, og jeg har været så heldig at prøve et sæt Shure SE215 fra deres sortiment. Shure SE215 er en HiFi in-ear hovedtelefon, til en overkommelig pris. I skrivende stund er de på tilbud til 735,- (1095,- hvis man ønsker modellen med mikrofon til telefonsamtaler)



Modellen jeg har prøvet er lavet i gennemsigtigt plastik, de findes dog også i sort.



De bliver leveret med tre størrelser gummipropper, og tre størrelser skumpropper, et rense instrument og et opbevaringsetui.



Som man kan se har de en lidt anderledes facon, og det tog mig da også lige lidt tid at finde ud at sætte dem korrekt i øret.



Det stykke ledning tættest på øreproppen er stift, og kan bukkes i facon til øret. Man skal nemlig have ledningen rundt om øret når man har Shure SE215 på.



Og når de sidder i øret, så giver den lidt underlige facon god mening, så passer de nemlig ind i ørets facon.



Ledningen er ofte det der først bliver slidt op på et par hovedtelefoner, så derfor har Shure lavet SE215 med udskiftelige ledninger.
De kan nemt klikkes af, og en ny ledning kan købes hvis man skulle få knækket den gamle. Det skal dog siges at jeg synes ledningen virker rigtig solid, man kan se at der er en flettet metalkappe under isoleringen så der skal en del til at knække den.

Det er vigtigt at man vælger den rigtige størrelse prop, om man er til gummipropperne eller skumpropperne er en smagssag. Det er bare meget vigtigt at de slutter tæt til øret, og her fandt jeg at det var nemmest med skumpropperne. Skumpropperne trykker man lidt sammen, og sætter dem i ørerne, og så udvider de sig igen og slutter tæt.
Lydkvaliteten i Shure SE215 er fantastisk! Den er luftig og meget detaljeret. Stemmer står præcist og klart, trommer lyder kontant og tørt. Blæseinstrumenter lyder virkelighedstro. Det er som at man faktisk ikke hører Shure SE215, men blot musikken, og sådan skal en god musikoplevelse være!
De har dog en lille forstærkning af bassen, men det er med til at give dem en god lyd når man hører pop, rock og dance musik. Ja selv en orgelkoncert lyder ganske troværdigt med Shure SE215! Til prisen så tror jeg ikke man får meget bedre bærbar lyd.

Det er dog vigtigt at man har dem til at slutte tæt, har man ikke det, så mister man faktisk ganske meget af bassen. Fordelen ved at de slutter tæt er også at de på den måde holder støj ude, så man bedre kan nyde musikken. Og så holder de selvfølgelig også musikken inde, så man ikke irriterer andre omkring en når man lytter til musik. De er faktisk så gode til at holde støj ud at jeg virkelig vil fraråde at man har dem på når man færdes i trafikken, enten på cykel eller til fods. Man hører simpelthen ikke hvis der kommer en bil eller andet.

Jeg har testet dem både med en iPhone 6, og med mit hjemme HiFi, og begge steder var det en fornøjelse at lytte til dem. Og når de først sidder i øret, så er de behagelige at have på (hvis man har valgt den rigtige størrelse prop)

Shure SE215 får min anbefaling som en rigtig god opgradering af musikoplevelsen fra mobilen, man får en HiFi-oplevelse til en pris hvor de fleste kan være med.

Shure SE215 kan købes hos Headaudio.dk , der også har både reserveledning og ekstra propper på lager.




Mandag d. 9 februar 2015 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: