Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3690 har stemt.

Luksus til mobilen


Kategori: Gadgets

Native Union laver high-end tilbehør til mobilen, og her skal vi se nærmere på et par af deres produkter.




Native Union er et forholdsvist nyt firma der specialiserer sig i lækkkert tilbehør til mobilen. I samarbejde med MacVision.dk har jeg prøvet et par af deres produkter.

Det første er deres Clic Wooden cover til iPhone 6 Det er et klik-cover med ægte træbeklædning på bagsiden.





Modellen jeg har prøvet er i sort plastik, og træet er mørkt valnød. Personligt synes jeg det er en rigtig flot kombination, men Clic Wooden laves også i mange andre kombinationer, og fordi at de bruger ægte træ er der ikke to covers der er helt ens.
Indersiden af coveret er gummibelagt så det både absorberer stød og beskytter telefonen mod ridser.



Det er nemt at klikke det på mobilen, og det sidder godt fast. Der er ikke noget der giver sig eller knirker, det føles som rigtig høj kvalitet.



Når man har coveret på, så er det fin adgang til stik og knapper.



Jeg kan rigtigt godt lide det organiske udtryk, og fornemmelsen af ægte træ når man bruger sin telefon. Den eneste bagdel ved coveret er at kanten ikke går over glasset, så skærmen er ikke beskyttet hvis man får lagt mobilen med skærmen nedad. Men hvis man er bekymret for ridser i skærmen (det er jeg personligt ikke) så kan man sagtens bruge coveret sammen med en tynd skærmbeskyttelse.



Det andet produkt jeg har prøvet hedder Jump, og er et ladekabel med et lille indbygget batteri.





Jump er en meget kompakt enhed, et lille batteri der også fungerer som opbevaring af ladekablet. På den ene side klemmer man USB stikket ind, og på den anden side lightning stikket.





Jump er først og fremmest et lækkert ladekabel, lavet med stofbeklædt ledning i flot stribet design. Det er noget kortere end det kabel der fulgte med min iPhone, men jeg har ikke oplevet det var noget problem under brug.



Der hvor Jump er smartere end et almindeligt kabel er at når telefonen er opladet, så begynder Jump selv at lade op. I Jump sidder der et batteri, som under min test kunne give min iPhone 6 ca 20% opladning. Det lyder ikke af meget, men hvis man er lige ved at løbe tør, så kan det betyde at man lige får strøm nok på, til at man kan komme frem til en oplader. Opladningen går hurtigt, og man kan mærke at Jump blive noget varm når den pumper strømmen ind i telefonen.
Man kan tjekke kapaciteten på Jump ved at trykke på en knap på den ene side, det tænder op til 3 lysdioder på den modsatte side som indikere hvor meget strøm der er på Jump.





Jump vejer kun 42 gram, og fylder ikke alverden i lommen. Har man den med, kan man lade sin telefon fra enhver USB-kilde, og går det helt galt har man en lille "reservetank" med. Personligt synes jeg det er et genialt produkt, om ikke for andet, så bare fordi at man ikke ender med at have et langt sammenfiltret kabel liggende i tasken. At det indbyggede batteri så lige kan redde dig fra at løbe tør i en kritisk situation er bare et plus!

Clic Wooden, Jump kablet og en masse andet lækkert Apple tilbehør kan købes hos www.MacVision.dk


Torsdag d. 9 april 2015 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: