Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3683 har stemt.

Praktisk læ på turen


Kategori: Blandede

Med en tarp har man altid et sted at søge læ, lige meget hvor man er henne.




En tarp er i princippet en presenning med fastgørelsespunkter til stænger og barduner. De findes i mange forskellige størrelser og kvaliteter. Jeg har prøvet en lækker tarp på 3 x 3 meter fra Robens .

Materialet er let, solidt og vandtæt polyester. Det minder om samme materiale som man laver telte af. Tarpen bliver leveret i en pakpose. I posen finder man (udover tarpen på 3 x 3 meter) en mindre pose med 6 pløkker og 6 barduner







Tarpen vejer kun godt et kilo, så den er nem at have med på tur. Den bliver leveret uden stænger, så hvis man slår lejr i nærheden af nogle træer, så kan de bruges til at spænde tarpen ud med. Men hvis der ikke er egnede træer i nærheden, så kan man enten bruge sine vandrestænger, hvis man alligevel har dem med på turen, eller man kan tilkøbe nogle deciderede tarpstænger. Jeg valgte at teste tarpen med to click-stænger , der kan justeres trinløst fra 85 cm til 210 cm.



Man åbner de røde spænder, trækker stangen ud til ønsket længde, og så låser man stangen med de røde spænder igen. Den holder fint til selv kraftige belastninger uden at glide sammen.



Foden på stangen er bred og er lavet af gummi, så den ikke synker i hvis man sætter tarpen op på blødt underlag.



Der findes et utal af muligheder for at slå tarpen op, der findes en kraftig løkke i hvert hjørne, og yderligere 3 løkker på hver side. Ved to af løkkerne er der slået en ring i så man kan sætte spidsen af tarpstangen igennem der. Så muligheder er der nok af. Jeg har lavet 3 forskellige opsætninger for at vise hvad man kan gøre med tarpen. Den første opsætning er som en simpel læskærm, der holder vind og regn væk, og som er høj nok til at man kan sidde på en stol under den, f.eks. hvis man sidder og fisker og gerne vil slippe for sol eller regn.







Den anden opsætning ligner mere et klassisk telt, og er god hvis vinden er kraftig og man mangler et sted at ligge og holde en pause.

Her brugte jeg tarpstængerne i deres laveste længde, og satte dem i de to øjer i tarpen.





Hvis man vil lukke helt af for vind og vejr, så kan man nøjes med en enkelt tarpstang og lukke enden med en pløk, så får man en lille hule hvor det er nemmere at holde varmen.







Her er et detalje foto af den forstærkede ring i tarpen, som jeg brugte til "telt" opsætningen.



På bardunerne sidder der smarte bardunstrammere. Man spænder bardunen op, og når den er stram nok, så låser man bardunen ved at føre den igennem krogen. Simpelt og solidt!



Tarpen, stængerne og de medfølgende barduner og pløkker er nok til de mest almindelige opsætninger, men hvis man kommer ud for hårdt vejr, eller bare har brug for lidt ekstra sikring, så sælger Robens pløkker, barduner og bardunstrammere som ekstra udstyr.





Pløkkerne her er rigtigt god til at sætte bardunerne i, deres form gør at de ikke så let bliver trukket løse hvis man bliver nødt til at sætte dem i blødt underlag.





Kvaliteten på både tarp, stænger, pløkker og barduner er ganske høj, og prisen er meget rimelig. Det er nemt at arbejde med, og man har mange muligheder for lave et læ til lige præcis det formål man ønsker. Det kan være for at holde bagagen tør, eller hvis man vil sove under åben himmel, men er usikker på vejret. Det kan også være for at holde solen væk på fisketuren, eller bare som et solsejl til grillfesten i haven!

Se mere om Robens produkter på www.Robens.de


Onsdag d. 8 april 2015 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: