Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3690 har stemt.

Trådløst hyggelys


Kategori: Gadgets

Nu er Philips Hue blevet trådløst!




Jeg har før skrevet om det geniale Hue system fra Philips. Der findes mange lamper og pærer til systemet, men de har allesammen været afhængige af en ledning. Men nu er der kommet en nyhed i Philips Hue sortimentet, den trådløse Hue Go. Hue Go er en lampe i hvid plast, der har størrelse og facon som en halv bold med en diameter på ca. 12 cm.





Designet er rent, enkelt og funktionelt. På undersiden finder vi et stik til en ledning.



Når Hue Go er koblet til strøm, så virker den som andre produkter i Hue sortimentet. Den styres præcist som de Hue Lightstrips jeg har skrevet om HER . Hue Go indgår i scener på lige fod med andre Hue produkter. Hue Go lyser rigeligt kraftig til at lyse en væg op, eller lave en farveeffekt i loftet. Der hvor Hue Go adskiller sig fra de andre produkter i sortimentet er at der er et indbygget batteri i lampen. Det betyder at man kan tage ledningen ud og tage lyset med sig rundt! Dog er Hue Go ikke vandtæt, så man skal huske at tage den med ind igen hvis man f.eks. har brugt den i haven. Et andet punkt hvor den adskiller sig fra andre produkter i Hue sortimentet, er at man også kan betjene den uden en smartphone og WiFi. I bunden af den sidder en trykknap der bruges til at tænde og slukke for lyset, og også til at vælge en af de indbyggede lyseffekter. Effekterne spænder lige fra en temmelig realistisk stearinlys imitation, til farver der fader langsomt i forskellige tempo. Man kan også tænde for den med kraftigt hvidt lys, eller lidt mere hyggeligt varm-hvidt lys. Der er også muligt at vælge præcis den farve man ønsker, alt sammen med en kombination af korte, lange og dobbelt-tryk på knappen.









Når lampen kører på batteri, så er den maksimale lysstyrke sat ned til 40% af lysstyrken den kan yde når den er sat til strøm. Det er for at spare på batteriet, og efter at have brugt den i noget tid, så er forskellen ikke så stor som man ville forvente. 40% af maksimal lysstyrke er i hvert fald rigeligt til at lyse havebordet op når solen er gået ned. Philips lover op til 3 timers batteridrift, og kun 90 minutter for en fuld opladning. I mine test så holdt den 2 timer ved maksimal lysstyrke på batteri. De 3 timer må være på et lysprogram med mindre blus på. Men 2 timer på fuld blus er også fint, og jeg er sikker at på tiden er meget længere hvis man f.eks. benytter stearinlys programmet, eller bare skruer lidt ned for lyset.

De farvede effekter er flotte, og matcher fint de andre Hue produkter.







Der følger ikke nogen Bridge med i kassen, så det er vigtigt at man allerede har et startsæt med en bridge hvis man vil have fuldt udbytte af Hue Go. De kan købes HER . Til gengæld så behøver man kun en bridge, da man kan koble op til 50 lamper til den!
Personligt er jeg blevet overordentlig glad for Philis Hue Systemet, der er kun et par almindelige lamper tilbage i min stue, resten er Philips Hue. Og de sidste to skal nok blive skiftet ud på et tidspunkt ;-)







Philips Hue Go er venligst stillet til rådighed af LampeGuru.dk , der har et kæmpe udvalg af Philips Hue produkter!



For mere info, se LampeGuru.dk


Onsdag d. 13 maj 2015 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: