Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3660 har stemt.

Perfekt efterårsjakke fra Marmot


Kategori: Mellem mænd

Marmot Bastione Component jakke er din ven i efteråret!




Vi er kommet til den kolde og våde tid på året. Skal man bevæge sig udenfor så skal man være forberedt på vind, regn og kulde. Man kan hoppe i en stor isoleret jakke, men hvis vejret viser sig fra sin milde side i løbet af dagen, så kan det blive for varmt. En to-delt jakke, en såkaldt komponent jakke, løser problemet. Det er en vind og vandtæt skaljakke, med en isolerende inderjakke der kan lynes fast i skallen. Jeg har prøvet en lækker en af slagsen fra Marmot Bastione Component Jacket hedder den. Den findes i sort, rød og blå. Jeg har prøvet modellen i blå.





Yderjakken er lavet i ret solidt nylon, med en teknologi Marmot kalder Membrain. Membrain er Marmots åndbare membran, og den er lamineret til den kraftige yderstof. Yderstoffet er imprægneret med en kraftig vandafvisende behandling, så vandet perler af uden at suge ind i stoffet. Tilsammen gør det at kroppen kan ånde, men at vind og regn bliver holdt ude. Det virker rigtigt godt i praksis, jeg har været ude i regnvejr og vandet lagde sig som små perler og rullede af, og holdt mig fuldstændig tør.

På brystet sidder der en lomme med en vandtæt lynlås.



Der er ligeledes gode store lommer i hver side, med blødt for der varmer hænderne. De kan lukkes med kraftig lynlås.



For ekstra udluftning kan man åbne to lynåse under armene, PitZips som Marmot kalder dem. Det giver ekstra luft, og er smart når man er aktiv.



Den kraftige lynlås i fronten er letløbende, og bliver dækket af en stor storm-flap med velcro, der holder vand og vind ude.



Marmot Bastione Component har en vandtæt hætte der kan trækkes op, selv når lynlåsen er lynet helt op. Andre jakker jeg har prøvet, kræver at man lyner lidt ned for at kunne få hætten over hovedet. Hætten kan justeres så den sidder tæt til hovedet, og den har en forholdsvis stiv skygge som holder regnen væg fra ansigtet. Har man ikke brug for hætten, kan den også lynes helt af.



Inderjakken er lavet i vandskyende nylon, med polyester Thermal R isolering. Thermal R er endnu en Marmot opfindelse, og giver en god varme og lav vægt. Inderjakken kan bruges for sig selv hvis man ikke har behov for beskyttelse mod vind og regn. Den er ganske behagelig at have på, den vejer ikke meget og er tilpas varm til de kølige efterårsaftener.





Inderjakken har to sidelommer og en inderlomme og kan justeres i livet så den sidder tæt. Inderlommen bruges også når inderjakken er monteret i yderjakken.



Skallen og inderjakken sidder sammen med to lynlåse i fronten og en trykknap i enden af hvert ærme. Både yderjakken og inderjakken har blødt DriClime stof i kraven, som varmer og føles behageligt mod huden.



Da der både er justeringsmuligheder i livet på inderjakken og yderjakken så er det nemt at få den til at sidde tæt og holde på varmen, selv når det stormer.





Marmot Bastione Component er en rigtig lækker efterårs/vinterjakken til det danske klima. Både skallen og inderjakken kan bruges hver for sig hvis vejret er mildt, og sammen hvis vejret viser tænder! Det er dog en jakke der er egner sig bedst til hverdagsbrug, snittet og åndbarheden med inderjakken monteret er ikke ideel til aktiviteter hvor pulsen kommer op. Selvom inderjakken kun sidder fast i skallen med to lynlåse forrest og en knap i hvert ærme har jeg ikke haft problemer med at inderjakken ikke sad som den skulle når jeg tog Bastione Component jakken på.

www.friluftsland.dk har et stort udvalg af Marmots produkter.


Onsdag d. 21 oktober 2015 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: