Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3690 har stemt.

Tysk kvalitet til barberingen


Kategori: Krop og velvære

Mühle laver noget af det bedste barbergrej til den kvalitetsbevidste mand.




Mühle er en tysk producent af noget af det bedste barbergrej til mænd. Jeg har fået muligheden for at prøve produkterne i deres velduftende havtorn serie der består af en barbercreme, en barbersæbe og en aftershave balm.

Når man begynder på den traditionelle barbering med kost og skraber, så finder man hurtigt ud af at der findes både barbersæbe og barbercreme til at lave skummet med. Forskellen på de to er at sæben er en meget hård sæbe der skal arbejdes noget med for at lave et lækkert skum, hvorimod cremen bare skal trykkes ud af tuben og ind i barberkosten. En barbersæbe holder ofte til mange flere barberinger end en tube creme, og er også ofte billigere. Cremen er som sagt nemmere, og klart at foretrække når er begynder. I brug så har jeg ikke mærket den store forskel, begge Mühle produkter giver et fint skum, og beskytter huden under barberingen og udtørrer ikke huden efterfølgende.


Mühle Sea bucktorn sæbe



Barbersæben kan købes som refill, eller som her, med en flot porcelænsskål.



Sæben er hård, og dufter mildt og frugtigt af havtorn. Sæben ligger løst i skålen de første par gange man bruger den, men efter et par gange så sætter den sig fast og så er det lidt nemmere at få sæben overført til barberkosten.



Den nemmeste måde at lave et godt skum på, er at komme nogle få dråber vand på sæben mens man gør ansigtet klar til barbering og sætter barberkosten i blød. Så ryster det meste af vandet ud af barberkosten, og så begynder man at køre kosten rundt på sæben for at overføre sæbe til kosten. Det gør man 30-45 sekunder. Sæben er hård, så det tager lidt tid. Når man så har fyldt kosten med sæbe kan man tilføje nogle dråber vand til kosten og begynde at lave skum enten i en skål eller direkte på det fugtige ansigt. Til en hård sæbe vil jeg anbefale at man bruger en lidt stivere barberkost, f.eks. en lavet af svinebørster.




Mühle Sea bucktorn creme





Barbercremen er let at få til at skumme op, man trykker blot 1-2 cm ud på en fugtig barberkost, og så kan man enten bygge skummet op i en skål, eller direkte på ansigtet. Den føles behagelig på huden, og efterlader huden blød med en mild duft af frisk havtorn. Til en creme vil jeg anbefale at man bruger en blød barberkost, som f.eks. en lavet af grævlingehår. Cremen er lettere og hurtigere at bruge end sæben, men skummet fra begge produkter er lige effektivt.



Mühle Sea bucktorn aftershave balm





Efter man har barberet sig, og renset ansigtet godt i koldt vand og duppet det tørt, så har huden brug for noget fugtighed. En aftershave balm er rigtig god afslutning på en barbering. Den indeholder ikke alkohol der svider og tørrer huden ud, men masser af fugtgivende ingredienser. Den kommer i en pumpeflaske, så man nemt og hygiejnisk kan dosere den rette mængde. Den føles virkeligt godt på huden, beroliger og fugter huden godt, uden at den på nogen måde virker fedtet. Den har en god, frisk duft af havtorn der ikke er dominerende, men som dog hænger ved i nogle timer.

Alle tre produkter fra Mühle har givet mig en god barbering, uden nogen form for irritation. Duften er speciel, og anderledes end mange andre barberingsprodukter. Personligt synes jeg rigtig godt om den, og det er en forfriskende afveksling fra de mere traditionelle herredufte.

Se mere om alle Mühles produkter på www.muehle-shaving.com


Fredag d. 25 december 2015 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: