Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Små lyskanoner til nøglebundtet


Kategori: Gadgets

Vi skal her se nærmere på et par mini-lygter fra Nitecore der kan købes hos Sectro.dk




Det er praktisk at have lidt lys på sig, specielt her i den mørke vintertid. Det er ikke sjovt at blive fanget i mørket, men det er heller ikke altid at man vil bære rundt på en stor lygte. Vi skal her se på to små lygter, lige til at bære sammen med f.eks. sine nøgler. Der er et billigt alternativ, og et lidt dyrere som til gengæld også har en del mere power.

Først skal vi se på Nitecore TUBE der er en lille og let lygte lavet i plastik. Den måler kun ca 5,5 cm x 1,8 cm og vejer blot 10 gram. Den oplades via microUSB (der medfølger ikke kabel) Der medfølger dog to ringe i forskellige størrelser, så den kan sættes på en nøglering.



Den betjenes med en enkelt trykknap. Et kort tryk tænder den på laveste blus (1 lumen) og et kort tryk hurtigt derefter skifter til højt blus (45 lumen). Hvis man i stedet for trykke anden gang, holder knappen nede så skruer Tube langsomt op for lyset, og så kan man slippe når man har nået den lysstyrke man har brug for.



Der er ingen optik, lyset kommer direkte fra en blottet lysdiode. Den kaster altså ikke lyset så langt, men med en lygte i denne størrelse er det nok også mere de nære omgivelser man vil lyse op. Jeg har målt brændetiden ved kraftigste lysstyrke. Den slukker ikke pludseligt, men dæmpes langsomt under brug, og efter 1 time og 30 minutter er lysstyrken faldet så meget at jeg ikke synes den længere er brugbar.



Nitecore Tube koster kun 89 kroner, og kan købes hos Sectro.dk

Den anden lygte er ligeledes fra Nitecore og hedder TIP. Den er mere robust, og er lavet i aluminium. Den måler ca 6 cm x 2,5 cm. og vejer 24 gram. Den oplades også via microUSB, og her medfølger kabel heller ikke. Men ligesom Tube, så medfølger der to ringe så den kan sættes i et nøglebundt.



Den betjenes med to knapper, en tænd/sluk knap, og en knap til et bestemme lysstyrken. Når den er tændt, så skifter den anden knap mellem lav (1 lumen), mellem (35 lumen) og høj lysstyrke (150 lumen). Og så har en indbygget turbo-tilstand der aktiveres med at holde skifte-knappen nede, og den er på hele 360 lumen! Dog bliver TIP ret varm når den er på Turbo, så den tilstand anbefaler jeg ikke at man bruger i flere minutter ad gangen. Jeg har målt brændetid på højeste lysstyrke (ikke Turbo) og her lyste den 1 time og 15 minutter, indtil den faldt ned til medium lysstyrke. Og efter 1 time og 50 minutter var lysstyrken faldet så meget at den ikke rigtig var brugbar længere.



Nitecore TIP benytter en power LED fra Cree, og den sidder i en lille reflektor der kaster lyset frem. Der er altså MEGET mere power på lyset i TIP end i Tube.



Nitecore TIP koster 249 kroner kan købes hos Sectro.dk

Begge de to små Nitecore lygter giver utrolig meget lys, deres størrelse taget i betragtning. Og de har begge en meget hæderlig brændetid. De kan begge sagtens sidde i nøglebundtet, og jeg har været glad for at have lidt ekstra lys med mig.

Det må være op til ens præference om man vælger den lidt svagere men dog billige Tube, eller den temmelig kraftige, men dog lidt dyrere TIP.

Personligt skal TIP dog bo i min nøglering fra nu af.

Se mere til de to lygter, og en masse andet lækkert grej på www.Sectro.dk .


Tirsdag d. 22 november 2016 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: