Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
1858 har stemt.

Julegaven til hende


Kategori: Blandede

Vi giver dig tre forslag til gaven til kvinden i dit liv




Vi nærmer os med hastige skridt tiden, hvor størstedelen af alle danske mænd er panik-angste og forvirrede over det kvindelige gave-univers. Ingen panik – vi giver dig forslag til tre typer gaver, der med garanti vil give overskud på opmærksom-kæreste-kontoen.

Der er stor forskel på hvad julegaver ’udtrykker’. Ja, det vidste du måske ikke engang at de gjorde. Det kan godt være at hun længe har klaget over, at I godt kunne bruge en ny støvsuger. Her kommer vi ind i billedet – og vælger at stoppe dig med det samme.
Hvis du gerne vil have en kæreste og måske et hjem i år 2017 også, må du aldrig forære hende noget praktisk – det udtrykker nemlig noget helt forkert og er en meget upersonlig gave. Men hvad skal hun så have, og hvad udtrykke det?

Den sikre


Der findes visse typer gaver til kvinder, som man aldrig kan gå helt galt i byen med. En sikker julegaver-vinder er at købe en parfume. Hvis du er i tvivl, så tag eventuelt et smugkig i toiletskabet, eller spørg en sød ekspedient. Ved at give hende en ny parfume signalerer du, at du elsker måden hun dufter på .
En anden sikker gave er altid at købe hende noget lækkert lingeri. Hvilket i princippet er at give dig selv en ekstra julegave. Når du køber undertøj til kæresten er der dog et par tommelfingerregler du endelig bør huske – ellers kan der hurtigt blive dårlig julestemning!
Hvis du er det mindste i tvivl om hvilke størrelser hun bruger i bh og trusser, må du endelig ikke begynde at eksperimentere. Hvis hun juleaften åbner en flot gave med en for lille bh og et par trusser der er tre numre for store, får du højst sandsynlig ikke hende at se hverken med eller uden undertøj før engang i foråret. Køb derfor altid bh for stor og trusserne for små, hvis du er i tvivl. Dermed udtrykker din gave, at du ser hende på denne måde, hvilket vil booste hendes selvtillid.

Jeg-kender-dig-gaven


Hun har garanteret giver dig tusindvis af hints til hvad hun ønsker sig i julegave, men nu kan du ikke komme i tanke om et eneste. Hvis du gerne vil i kridthuset gælder det om at købe en gave som udtrykker, at du kender hende godt.
Hvis I fx har en særlig historie sammen, kan du købe en gave, som understøtter denne. Mødtes I på en konference i Wien, kunne du med fordel invitere hende på forlænget weekend her. Din gave må også gerne udtrykke, at du ved, hvad hun kan lide, og du gerne vil være en del af dette, selvom det måske ikke er din kop te. Hvis hun elsker ballet, kunne du invitere hende på en forestilling – og lade som om du også synes det var fantastisk.

The grand gesture


Hvis du virkelig vil tage kegler denne jul, skal du lave ’the grand gesture’ overfor hende. Hvis I endnu ikke er kærester, er det nu du skal tage teten – og gerne i bedste Love Actually-stil. Er du endnu ikke blevet tvunget igennem pigernes romantiske jule-klassiker, handler det om, at fortælle hende, at hun er pigen for dig – på en romantisk måde. I filmen ringer en af heltene på heltindens dør juleaften med en båndoptager, der spiller julemusik. Med sig har han store papkort, som han vender en efter en, og som fortæller hende hvor dejlig han synes hun er.
Er du allerede kæreste med en dejlig kvinde, er der en anden grand gesture du kan gøre – og du ved allerede hvilken en, vi mener. Juleaften er et af de mest romantiske tidspunkter overhovedet at fri til kvinden i dit liv. Husk i denne forbindelse at overveje de juridiske aspekter der følger med et frieri. På den måde behøver du også kun at tænke på at købe en gave, som samtidig udtrykker hendes største drøm – forlovelsesringen.

Hvis julegaverne er kommet som en økonomisk overraskelse igen i år, er der hjælp at hente her . Glædelig jul!




Fredag d. 2 december 2016 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: