Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3676 har stemt.

Arranger den perfekte Valentinsdate


Kategori: Blandede

- uden du sprænger budgettet




Valentinsdag er lige rundt om hjørnet. Når vi når til den 14. februar, er der en masse kvinder rundt omkring i landet, der håber på, at deres kærester husker denne dag og overrasker dem. Det kan være hvad som helst, men en hyggeligt og sjov date vil helt sikkert falde i god smag hos kæresten.
Er du på helt bar bund i jagten på den perfekte date, så har vi listet nogle forslag op, du kan blive inspireret af.

Romantisk tur i Tivoli


En tur i Tivoli er en klassiker og det sikre valg, men ikke desto mindre er det noget, alle bliver glade for. Om man så bare skal gå rundt og nyde selve stemningen i forlystelsesparken, eller om I også skal prøve nogle rutsjebaner er underordnet. Tivoli har en helt speciel og hyggelig atmosfære og følelse over sig, og der er ingen tvivl om, at en dag eller aften derinde, vil sætte et smil på det flestes læber.
Nogle kan dog godt føle, at Tivoli hurtigt bliver overfyldt med børnefamilier, men det behøver du ikke frygte i lige så stor grad på denne dag. Valentinsdag ligger nemlig på en tirsdag i år, en dag i løbet af ugen, hvor det ikke vrimler med børnefamilier i parken i lige så stor grad som i weekenden.
Hvis I føler jer heldige, kan I også prøve jeres held af i Tivoli casino – måske I både har held i spil og kærlighed.

Hyggelig getaway til de rejselystne


Det kan også være, at du føler, I fortjener en lille getaway sammen, men at budgettet ikke lige er til det helt store. Heldigvis er der råd for dette. Mindre ture kan sagtens arrangeres uden at koste det hvide ud af øjnene. Eksempelvis er der minicruise, som I kan tage på. De sejler både fra København og Esbjerg og kan være et godt alternativ til en rejse til udlandet. Nogle forbinder dog disse cruise med fest og farver, fulde unge mennesker og klamydiatest , men det er langt fra alle, som kommer på båden, der er sådan. I kan sagtens have en romantisk tur sammen uden at blive generet af de andre gæster.
Et par dage til udlandet kan dog ofte også gøres for en mindre portion penge. Flybilletter til eksempelvis Edinburgh og Paris sælges ofte til kun få hundrede kroner, og i mange storbyer kan man sagtens finde hoteller til en helt fin standard uden at bryde budgettet.
Et kort ophold – om det så er i Danmark på en minicruise eller en lille tur til udlandet – kan være perfekt for jer. Herved kommer I ud og oplever noget andet og får tilbragt noget kvalitetstid sammen – at det så samtidigt er valentinsdag, gør det bare endnu mere romantisk.

Den adventurefyldte date


Skal der ske noget mere vildt, og vil du sørge for, at I får en oplevelse, I ikke glemmer, kan det være, du skal arrangere noget helt anderledes.
Det kan være, du føler for, at I skal op i højderne. Her kan du arrangere en tur til eksempelvis Urban High Roping i B&W Hallerne, hvor I virkelig får prøvet nogle grænser af sammen.
Vil man i stedet gerne blive nede på jorden, kan I i stedet tage på en anden slags date, hvor I skal udfordre hjernen en smule og samtidigt samarbejde i det såkaldte Mystery Room. Denne aktivitet kan findes rundt omkring i landet og går i bund og grund ud på, at I sammen bliver låst inde i et rum og har en time til at komme ud. Dette kan kun ske ved, at I løser forskellige gåder sammen. Sådan en date kan også være utrolig sjov og helt sikkert noget, I ikke vil glemme i lang tid.
Der er altså mange muligheder og alternativer til, hvad du kan finde på, når det kommer til den helt perfekt Valentinsdate. Disse findes samtidigt i alle forskellige prislejer, så det ikke er nødvendigt at tage et kviklån eller tage andre drastiske metoder i brug for at kunne få råd. Alle kan være med, alt efter hvilken form for date, du foretrækker, og hvad pengepungen tillader. Lige meget hvad du finder på, bliver din kæreste helt sikkert glad for din arrangerede date og kommer til at værdsætte det i lang tid.




Onsdag d. 8 februar 2017 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: