Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
1858 har stemt.

Gins popularitet boomer som aldrig før


Kategori: Blandede

Interessen for gin har de sidste par år været stor - og med årene er gin blevet populær som aldrig før.




Interessen for gin har de sidste par år været stor - og med årene er gin blevet populær som aldrig før. Ikke kun de største brands indenfor ginbranchen har vokset sig større, spritnye mærker, der tilbyder gin med nye, anderledes smage er også kommet på banen. Nogle kan undre sig over, hvad der er sket, siden den pludselige interesse for gin er opstået, men popularitet af alkoholen er ikke til at benægte.

Import af gin er i hopla


Selve importen af gin steg alene fra 2014-2015 hele 57%. Især kvalitetsgin er der kommet en større interesse for, og folk er blevet mere villige til at bruge langt flere penge på en gin for at opgradere smagen og kvaliteten end tidligere.
Men hvorfor er gin blevet så populært?
Danskerne har efterhånden fået øjnene op for den lækre og enkle drink, som kan laves inden for de flestes budgetter, alt efter hvilken gin og tonic, man vælger. En shaker, blender eller noget helt tredje er ikke nødvendig for at servere en lækker gin og tonic, hvilket også er noget, der tiltaler mange – netop drikkens enkelhed og nemhed.
Derudover passer en gin og tonic til de fleste lejligheder. Har din kæreste fundet en flot kjole her og dresset sig op, du bærer din smoking, og I er sammen på vej ud til en finere arrangement, er gin og tonic en perfekt opvarmningsdrink, da den er tilstrækkelig delikat.
Samtidigt kan en enkel gin og tonic også være lækker, når du bare sidder med drengene til middag derhjemme en ganske almindelig torsdag aften.
Gins popularitet hænger også sammen med, at den tiltaler alle på tværs af køn, erhverv og aldre. Mange holder af drinken, om man så er boligadvokat eller håndværker er altså underordnet.
Hvor andre typer af alkohol tiltaler specifikke grupper som eksempelvis whisky og breezers, så rammer gin altså den brede målgruppe, hvilket kun er positivt for diverse gin- og tonic producenter. Man kan næsten gå så langt og sige, at en gin og tonic er blevet en unisex drink.
Der er ingen tvivl om, at gin er blevet in, hvilket også kan ses i nattelivet. Mange barer oplever den øgede interesse, og deres udvalg af drinks med gin er steget i den forbindelse. Baren The Bird and the Churchkey i indre København er eksempelvis en bar, der giver kunden et enormt udvalg af gin med op til 100 forskellige varianter.
Mange spiritusbutikker har også kunne mærke interessen fra kunderne, hvor de før kun har haft et par forskellige gin-varianter til nu, hvor deres udvalg klart blevet udvidet.

Forskellige varianter til hver sin smag


I takt med den stigende popularitet, bliver gin nu også produceret i mange forskellige smagsvarianter – og det er netop det lidt specielle ved gin. De kan nemlig smage meget forskelligt, fra de mere tørre og bitre til de gin, hvor der er tilsat rosenblade, agurk, lakrids, tang eller appelsinskal.
Det er altså ikke kun den klassiske gin, der bliver solgt. Der er også kommet nye mærker til, der tilbyder helt anderledes smagsvarianter.
For nogle smager alle gin ens, mens andre tydeligt kan smage forskellen. Andre synes derimod helt generelt, at gin har den samme smag som barbersprit og grantræ og har derfor svært ved at forstå ginnens popularitet.

Glem ikke tonicvanden


I forbindelse med det høje salg af gin, og de nye varianter, som er kommet på markedet, er ginnens følgesvend, tonicvanden, også fuldt med, med nye mærker af ekstrem god kvalitet. Men her kan det også være svært at udvælge den tonic, man vil drikke, da disse også har fået forskellige smage.
Der er tonics, der passer bedst til den mere neutrale gin og tonic, hvor andre tonics tilbyder en mere krydret og dominerende smag.
Ginens popularitet – og generelt gin og tonic - er altså steget ekstremt meget, og der er intet, der tyder på, at den stigende interesse vil stoppe indenfor den nærmeste fremtid. Drinken tiltaler utroligt mange forskellige typer og aldersgrupper, som bare gør det endnu mere sandsynligt, at langt mere gin vil blive langet over disken i fremtiden.



Mandag d. 13 februar 2017 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: